Dag 20: Åland: Kumlinge til Brändö

 Dagen startede med en kold dukkert i Østersøen hvor Eli igen var den der var allermest ivrig, hun løber ud til kanten og hopper i uden den mindste frygt. Det er ret fantastisk at opleve, og generelt til stor opmærksomhed når der er andre i nærheden. Efter dukkert og morgenmad i solen, spillede Oliva og Stine kroket med stenbuer og pinde, det var sjovt og ret udfordrende. Derefter var der lidt dårlig stemning, Oliva ville gerne videre, for hun havde hørt at man kunne leje en kajak ved det sted vi skulle overnatte i dag. Men eftersom vi skulle med en færge så kunne vi ikke bare køre. Vi endte med at køre lidt rundt på den meget lille Ø, Kumlinge, hvor det kun tog ca. 15 minutter at køre fra den ene ende til den anden. Med tre halsure piger bagi (Eli var stået ret tidligt op), det er både virkelig dejligt og helt utroligt hårdt at rejse på denne måde med tre børn (og to vokse) med forskellige ønsker og behov. 

Vi tog færgen fra Kumlinge til Brändö, og kørte mod en campingplads vi havde læst om og som havde en kajak man kan leje, begge piger vil gerne prøve at sejle kajak. Det var en virkelig dejlig plads, desværre blæste det lige ind, ret koldt, og der var virkelig mange myg. Så efter et par tuer i bølgerne med hver af de store piger i toer-kajak, pakkede sammen og prøvede at finde et andet sted. Vi fandt en strand hvor vi kunne bade, men også her var der fyldt med myg. Det er virkelig mærkeligt for det har ikke været slemt de foregående dage. Vi fandt tilsidst en p-plads ved en skole hvor vi kunne holde, her kunne pigerne lege på en stor legeplads, pakket ind i tøj og med myggespray. Det var ca. 25 grader varmt, så det var ikke så skønt og vi blev ret varme. Vi fik hurtgt lavet mad og spist i solen mens myggene summede om ørene. Så fik vi klasket myg indenfor og gjort klar til at sove. Det tog meget lang tid for Oliva og Aviaya at falde i søvn på grund af varmen. Heldigvis er myggeplagen løjet lidt af, men vi sidder alligevel inde til aften. Mens Stine puttede gik Kalle op til en udsigtstårn på toppen af den nærliggende klippetop. Vi glæder os til en forhåbentlig bedre dag i morgen, hvor vi rammer Finland. 






Kommentarer